23948sdkhjf

Hver fjerde har boykottet et varemærke

Skandaler kan drive forbrugerne til boykot, og der er lang vej tilbage for et brand, afslører en ny rapport
Næsten 25 pct. af de adspurgte forbrugere i en ny undersøgelse har prøvet at boykotte et varemærke.

Rapporten "The Brand Boycotter - Denmark", som YouGov står bag, ser nærmere på de danske forbrugere, som er stoppet med at anvende et varemærke permanent eller midlertidigt, som direkte følge af en skandale eller negativ omtale.

Det fortæller YouGov Denmark i en pressemeddelelse.

Skatteomgåelse og -unddragelse (47 pct.) samt miljøskade (46 pct.) er de to primære årsager til, at danske forbrugere har vendt ryggen til et varemærke.

På tredjepladsen over årsager, der kan få danske forbrugere til at boykotte et varemærke, kommer dårlig behandling af dyr (40 pct.).

37 pct. har boykottet et varemærke på grund af en negativ indvirkning på sundheden, og 34 pct. har vendt ryggen til et varemærke på grund af fejlbehæftede produkter/tilbagekaldelse af produkter.

Derudover synes danske brandboykotteres handlinger i høj grad at være motiveret af virksomhedens etik og moral.

YouGovs rapport illustrerer også, at vejen tilbage for virksomheder, der er blevet lagt på is af brandboykottere er meget lang.

69 pct. af dem, der er stoppet med at anvende et varemærke, bruger det stadig ikke, og kun 4 pct. anvender det lige så meget som tidligere.

Rapporten "The Brand Boycotter - Denmark ", som også tegner et billede af, hvad der kendetegner Brand Boykottere demografisk, holdningsmæssigt og som forbrugergruppe, kan downloades her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079